money
Økonomi

Fællesøkonomien i parforholdet skrottes

april 1, 2017

Hver tredje dansker i parforhold ikke har fuld fællesøkonomi med sin partner. De deler fællesudgifter til for eksempel husleje, mad, fælles ferie og møbler, men resten af indkomsten holdes adskilt. Det viser en Megafon-måling, som Politiken og TV 2 lavede i sommers. Ifølge eksperter er det en voksende tendens, der karakteriserer en single-mentalitet, som efterhånden er dominerende i det danske samfund.

Det fornuftige menneske er individualist

Med opdelingen af økonomien er der tale om en individualiseret livsstil, der altså blandt andet kommer til udtryk i privatøkonomien. Ifølge studieleder på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, Torben Bechmann Jensen er singlementaliteten flyttet ind og blevet en inkarneret del af det moderne parforhold. ”Det ’fornuftige menneske’ i dag er individualist. Når vi møder en udfordring eller noget nyt, tænker vi, hvordan skal jeg tænke om det, før vi tænker, hvor stiller det min familie og mit parforhold”, udtaler han til Politiken.

Ifølge Torben Bechmann Jensen er der altså tale om et adfærdsmønster, der kendetegnes ved at vi sætter os selv og vores personlige ønsker i centrum frem for fællesskabet. Denne udvikling har været mange år undervejs, og bliver ifølge advokat Anja Cordes videregivet til børnene fra forældregenerationen. ”Selv om de fleste stadig kører hele molevitten ind på én konto, er der i dag en større tendens end tidligere til, at man har mere separat privatøkonomi. Det er en tendens, der især er slået igennem op gennem 00’erne og blandt den nuværende forældregeneration«, fortæller Anja Cordes, der har speciale i familieret.

Ægteskab er ikke lig med fællesøkonomi

Ser man på målinger for nygifte par, er den separate privatøkonomi endnu mere udbredt. En undersøgelse fra 2013 foretaget af Finanstilsynets Penge- og Pensionspanel viser, at halvdelen af unge nygifte også efter ægteskabet blev sat i kraft, holder de to indkomster adskilt på hver af ægtefællernes bankkontoer.

Tendensen gælder på tværs af både uddannelses- og indkomstforhold, mener privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg. Han forklarer, at det i særlig grad kan virke som en hensigtsmæssig løsning for par, hvor mindst den ene part tidligere er blevet skilt, eller hvor der er stor forskel på indkomsten. ”Ofte vil man så have en forskellighed i formue, som man ønsker skal forblive sådan. Det kan også være en stor lønforskel, der gør udslaget”, siger han.

Men især uden for ægteskabets rammer, er den adskilte økonomi udbredt, idet økonomien da ikke er underlagt juridiske regler og traditioner. Når flere par lever sammen uden at være gift, betyder det naturligvis, at andelen af samlevere med separat privatøkonomi stiger. ”Ægteskabet indeholder en lovmæssig forsørgerpligt, der traditionelt er blevet forvaltet som fællesøkonomi. I dag, hvor et parforhold lige så ofte består af to samlevende individer, må det enkelte par selv forhandle sig frem til, hvordan man vil indrette sig økonomisk. I bedste fald bliver der tale om en fornuftig forhandling, i værste fald en regulær magtkamp,” forklarer psykolog og postdoc på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Tea Trillinggaard.

Flere skilsmisser

Det voksende antal par med opdelt økonomi kan være med til at flere går fra hinanden eller bliver skilt. Det mener Advokat Anja Cordes, der finder udviklingen problematisk. ”Jeg er overbevist om, at tendensen med den adskilte økonomi vil medføre endnu flere skilsmisser, hvis den måde at indrette sig på økonomisk breder sig endnu mere. Fundamentet for at holde sammen gennem et langt liv er, at man udviser plads til, at man kan tilgive hinandens skæverter – også de økonomiske,” lyder udmeldingen fra familieretsadvokaten.